Schroth til scoliose
Hvad er scoliose?
Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen har en unormal sideværts krumning. I stedet for at være lige kan rygsøjlen forme sig som et “S” eller et “C”, når man ser den bagfra.
Hvad kan jeg tilbyde?
  • Vurdering af kurven
  • Instruerer i hverdagskorektioner
  • Tilrettelægge øvelser efter Schroth metoden
  • Holdtræning
  • Behandling for at mindske smerter
Hvad er Schroth metoden?
Schroth metoden er en konservativ metode til behandling af skoliose, som benytter specifikke øvelser baseret på kurvemønstret i skoliosen. Øvelserne er asymmetriske og ligner ikke “almindelige” rygøvelser, som mange med skoliose traditionelt bliver sat til at lave.

Schroth metoden benytter en specifik åndedrætsteknik- kaldet RAB (rotational angular breathing), hvor ind- og udånding bruges til at de-rotere og stabilisere i den kurvespecifikke øvelse. Personer der stifter bekendtskab med skoliosespecifik træning med Schroth metoden bliver ofte overraskede over dens gavnlige effekt.

Mulige effekter af at lære og praktisere Schroth træningen er:

  • bremset eller mindsket progression (teenagere)
  • de-rotation af rygsøjlen
  • bedret lungefunktion (især ved thorakale kurver)
  • øget udvidelse af brystkasse
  • forbedret holdning
  • reduktion eller eliminering af smerter
  • hjælp til selvhjælp

Schroth metoden tilrettes individuelt til den enkelte person betinget af den type skoliose vedkommende har. Der instrueres i specifikke øvelser, der spejler kurven og overkorrigerer i modsatte retning.